Postkasser til andelsboligforeninger, boligforeninger og ejerforeninger
Skal I have nye postkasser til enten andelsboligforeningen, jeres boligforening eller ejerforeningen, får I de bedste priser ved at foretage indkøbet samlet hos en og samme leverandør. Samtidig får I mulighed for at få opstillet og leveret lige præcis den postkasseløsning, der passer bedst til jeres behov. I hvert fald hvis I handler med Vikingposten.
Hos Vikingposten kan vi levere alle former for postkasser lige fra postkassen til rækkehuset og til komplette postkasseanlæg med separate postkassemoduler til hver enkel husstand i foreningen. Uanset hvilken løsning der er brug for, kan vi levere enten fra vores store udvalg af standard postkasser- og postkassemoduler eller tilbyde skræddersyede løsninger, der passer lige præcis til netop jeres forening.
Enkeltstående postkasser
Består jeres bolig- eller ejerforening af enkeltstående boliger eller rækkehuse, vil de fleste sikkert vælge en løsning med en separat postkasse til hver husstand. Disse postkasser leveres i neutrale farver eller i rustfrit stål, så de altid passer ind uanset design, farver og andre forhold i omgivelserne.
Skal postkassen leve op til de krav, som PostNord stiller for at levere post til de enkelte adresser i foreningen, skal den placeres i nærheden af offentlig vej eller stianlæg i bebyggelsen, der er brede nok til at posten kan komme frem.
Det betyder i de fleste tilfælde, at postkassen skal placeres på en stander uden for huset eller i skellet ud mod vej eller sti. Er det ikke muligt, vil man oftest vælge at samle postkasserne for flere boliger inden for et område i særlige postkasseanlæg.
Postkasseanlæg
Sådanne postkasseanlæg er også en rigtig god løsning til etagebyggerier og andelsboligforeninger, boligforeninger eller ejerforeninger, hvor det ikke er muligt for postvæsnet at køre rundt mellem boligerne eller bygningerne.
Postkasseanlæggene kan opbygges af postkassemoduler i standardmål, der yderligere kan forsynes med skråtag og med låse, der kan kodes, så de passer til den enkelte husstands hoveddørsnøgle. Det befrier beboerne for unødige nøgler i nøglebundtet, der ellers nemt kan vokse sig stort i netop bolig- eller ejerforeninger.
Postkassemoduler på specialmål
Har I særlige krav til f.eks. farven på fronten eller kræves der specialmål på postkassemodulerne, for at de kan passe ind på det sted, hvor de skal stå? Så har vi også mulighed for at levere postkassemoduler og tilhørende tag og standere på specialmål. Det kan du læse mere om på denne side.
Har I brug for at få monteret postkasser eller postkassemoduler, er det også noget vi kan klare for jer.